Bestyrelseskursus

EJERLEDERENS PROFESSIONELLE BESTYRELSE


En bestyrelse kan med sine kompetencer, erfaring og netværk hjælpe ejerlederen med at øge omsætningen og indtjeningen, komme ind på et nyt marked, klare en vanskelig overgangs-periode, tiltrække likviditet eller komme igennem et ejerskifte.


Formålet med kurset er at give dig som ejerleder indsigt i fordelene ved at etablere en professionel bestyrelse.


Med et globalt marked i forandring er det relevant løbende at forholde sig til at kundernes behov ændre sig, og der dukker konkurrenter op med nye forretningsmodeller som hastigt forandre markedsvilkårene.


Rammevilkårene bliver løbende bedre, og mulighederne for at udvikle og lancere produkter og ydelser på et globalt marked har aldrig været bedre. På den anden side så bliver det at få og beholde en unik markedsposition sværere år for år.


Mange ejerledede virksomheder kendetegnes ved, at de drives af en person, der kender sin virksomhed ud og ind. Ingen kan dog overkomme alt selv. Som ejerleder kan det derfor være godt at etablere en professionel bestyrelse, der både kan hjælpe med udfordringer i den daglige drift og være med til at formulere og implemetere en stærk strategi.


Via præsentation, dialog og gruppearbejde vil du få viden, metoder og værktøjer, der gør det muligt at afgøre, hvorvidt en professionel bestyrelse er relevant, og i givet fald, hvordan den skal etableres.



Instruktør:


Lars Kirstein Andersen

Partner hos Kirstein Consulting


Lars har deltaget i 16 ejerledede bestyrelser over en periode på 20 år, og besidder dermed en dyb indsigt i de udfordringer ejerlederen skal håndtere. Se fuld bio her.






Kursus agenda



08.30 - 09.00: Morgenmad


09.00 - 10.30: Hvorfor etablere en bestyrelse

Med udgangspunkt i de fire F'er - Fordele | Faldgruber | Forventninger | Fremdrift - belyses fordelene ved en professionel bestyrelse 



10.30 - 12.00: Etablering af en bestyrelse - proces og anbefaling

Med udgangspunkt i der fire H'er - Hvordan | Honorar | Hvem | Håb - gennemgår vi hele processen - stillingsbeskrivelse, søgning, screening, interview og ansættelse.  


12.00 - 13.00: Frokost


13.00 - 14.00: Samarbejdet mellem ejerleder og bestyrelsesformand

Forventningsafstemning er afgørende, hvorefter roller og arbejdsfordeling internt og eksternt aftales. Metoder og værktøjer for et vellykket samarbejde gennemgåes.


14.00 - 15.30: Hvordan får du størst udbytte af din bestyrelse?

Vi ser på hvilke præmisser, der sikrer, at bestyrelsen har mere fokus på udvikling end kontrol, og at de rette kompetencer sættes i spil for at støtte ejerlederen.


15.30 - 16.00: Hvordan finder jeg den/de rette kandidater?

Der findes mange metoder og leverandører, der kan hjælpe med at identificere kandidater til bestyrelsen. Vi afdækker markedet og kommer med anbefaling.


16.00 - 16.30: Afslutning med et glas vin og en godbid

"Den blå time" – Let nordisk tapas og appetizers inkl. 1 glas vin/øl/vand

TILMELDING

 
 
 
 

Skriv hvor mange i kommer, navn og titel på alle deltagere samt hvilke dato I ønsker at deltage.

Sted:

Tidsrum:

  • 08.30 - 16.00

Dato:

  • Fredag den 20. marts 2020
  • Fredag den 19. juni 2020
  • Fredag den 18. september 2020

Pris:

  • 3.995 kr. ekskl. moms per deltager

På kursus udleveres kursusmateriale, der beskriver kursusemnerne inkl. praktiske vækrtøjer og råd - samlet i en praktisk mappe.


Desuden udleveres bogen "SMV Bestyrelsen - hele vejen rundt" af Carsten Fode og Mette Neville - værdi 595 kr.


Maksimalt 12 personer, så hver deltager oplever en relevant og udbytterig dialog.