Transformation

TRANSFORMATION

Digital innovation er en vigtig drivkraft for at transformere virksomheder og samfund i retning af en mere konkurrence- og bæredygtig udvikling

Mange steder i dansk erhvervsliv er der lige nu stor fokus på hvordan ny teknologi og digitale initiativer kan øge konkurrence- og indtjeningsevnen.


Og det handler ikke kun længere om at sætte strøm til eksisterende processer, men om at vurdere nye teknologier, bruge den digitale innovationssevne og udvikle nye koncepter og forretningsmodeller. 


Hos mange SMV'er kniber det dog med tiden til at sætte sig ind i de nye muligheder, idet den indtægtsgivende dagligdag lægger fuldt beslag på alle timer.


Derfor kan 4 råd være udslagsgivende for at sætte "Digital transformation" på dagsorden.


  1. Bliv holdt til ilden - knyt en ekstern specialist og rådgiver til projektet
  2. Sæt barren højt - byg en digital løsning, der er fremtidssikret og skalerbar
  3. Anvend praktikanterbrug f.eks. markedsføringsøkonomer og multimedia designere
  4. Søg tilskud - der findes flere muligheder for at søge tilskud til digitaliseringsprojekter (bl.a. SMV:Digital)

De digital modne virksomheder kendetegnes især ved følgende tre faktorer, hvor der er sket en digital transformation:


  1. Mange analoge interne og kundevendte processer er blevet digitaliseret / automatiseret

  2. Organisationsformen og samarbejdsmetoderne er specielt velegnet til at engagere og motivere talenter

  3. Forretningsmodellen er blevet opgraderet, og udnytter nu nogle af de gode muligheder, der eksisterer indenfor de 5 typiske digitaliseringsdomæner:

    1. Kunder - Digitale teknologier ændre den måde hvorpå vi interagerer og skaber værdi med vores kunder

    2. Konkurrence - Oftere og oftere konkurrerer vi ikke kun med virksomheder fra vores egen industri men med virksomheder fra andre industrier, der tiltrækker kunder med nye digitale ydelser

    3. Data -der ligger en stor udfordring i at finde en måde at hente værdifuld information fra vores stadig voksende datalagre

    4. Innovation -digitale teknologier muliggør kontinuerlig test og eksperimentering med et kompleksitetsniveau, der ville have været utænkeligt for blot nogle år siden

    5. Værdi - Hvad kunderne værdsætter idag kan ændre sig meget hurtigt, og konkurrenterne opdager konstant nye muligheder, som vores kunder måske synes er mere overkommelige eller tiltalende